onsdag den 23. maj 2012

Jeg har lavet knapper

Jeg har lidt rester tilbage af det libertystof, som jeg har syet denne skjorte i. Min søde veninde Theresa foreslog så, at jeg skulle lave nogle knapper af resterne. Den tanke havde jeg nu selv tænkt, men troede det var vildt svært. Det var det så overhovedet ikke. Det er bare at købe en pakke knapper, klippe lidt stof ud, og vupti, så har man en ny knap. Nemt, hurtigt og billigt. Og hvem sukker i øvrigt ikke efter smukke knapper som denne skønne Maraypytta-dame laver. De er en fryd for øjet, og sætter lige prikken over i'et på det hjemmelavede tøj. Theresa var i øvrigt også så sød at donere lidt af sine Liberty-rester fra denne fine nederdel. Mange tak T. Theresa er også ny i blogland, og hendes blog er bestemt et besøg værd. Jeg ved at der vil komme mange inspirerende indlæg på hendes blog.





Er de ikke blevet fine? De blå knapper skal bruges til en body, jeg har strikket i silke/uld. Lige nu er vejret dog ikke rigtig til at have tøj på overhovedet, men engang når det bliver lidt køligere, så kan Jordbærhjelmen få den på. Den må jeg vise jer ved på et tidspunkt.

12 kommentarer:

  1. Ejj nogle lækre knapper. Er det fra Stof2000 man køber knapperne som skal betrækkes?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-) Jeg har købt mine i City Stoffer i Aarhus, men jeg går ud fra, at man også kan købe dem i Stof2000 eller Stof og Stil.

      Kh Pernille

      Slet
  2. Tak Pernille, hvor er du sød:) Indtil videre kan jeg da blære mig med hele 4 (!) læsere;)
    Godt at se at du har fået gang i knapperne, jeg har fået dem købt, bare ikke lavet, meeeeen nu har jeg jo også kun 4 vagter tilbage og så får jeg vist rigelig med tid;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal jo starte et sted, og fire læsere er som bekendt mere end én eller slet ingen ;-) Jeg lavede mine 11 knapper (ja den første blev selvfølgelig grim og blev kasseret) på ti minutter, så mon ikke du snildt får dem lavet. Åhh hvem der bare skulle på barsel om fire vagter. Suk. Men det kræver vist en graviditet - eller gemt barsel fra sidst, og der kan jeg heller ikke være med ;-) Sig til når du har tid til at sy en aften (og spise slik i lange baner!)

      Slet
  3. Hvor er de da blevet gode Pernille! Jeg er også blevet helt grebet af at betrække knapper, da jeg opdagede hvor nemt det var:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina. Og ja, det er overraskende nemt - heldigvis :-)

      Slet
  4. Flotte knapper! Tænker at de måske ku laves om til øreringe?? Eller ved du om man kan få et specielt materiale at betrække sine egne øreringe med?

    Glade hilsner

    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det kunne da være helt fantastisk! Sikke nogle smukke ører man ville få ;-) Jeg har aldrig selv prøvet at lave øreringe, men det skal helt sikkert undersøges nu. Tak for inspiration :-)

      Slet
    2. Hej søde Pernille. Jeg har lavet øreringe af stof-betrukne knapper i massevis (Et lille nebengeschäft i studietiden). Man kan nemt nappe det lille knappeøje af med en tang og så lime en ørestik på med sekundlim. Ørestikker kan fåes i panduro hobby.

      Knus Marie

      Slet
    3. Fedt mand, det skal så meget prøves! Og det bliver slet ikke for tungt?

      Knus

      Slet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...