fredag den 11. maj 2012

Et lille sæt...

I dag har en veninde og jeg været på besøg hos en fælles gammel veninde, som fik en datter i januar. Hun skulle selvfølgelig have en lille ting, og det blev til dette sæt med dådyr. Bodyen har jeg tidligere lavet til en kammerats datter - knuselsker simpelthen det print! Jeg har brugt resten af det jeg havde liggende til lommer - men så er det jo godt at jeg har mere på vej med posten.





 Bukserne er lavet i smuk gul velour og med lilla rib (kameraet snyder mig og laver ribben blå). Var lidt (eller faktisk meget) spændt på hvad moderen ville synes om tøjet, da jeg ikke har set hende i flere år, og jo absolut INGEN fornemmelse har af hvad hun synes er sødt til datteren. Heldigvis blev hun rigtig glad for det (eller også havde hun bare et rigtig godt pokerface).

Ellers har jeg i øvrigt også fået mig en hjelm i går, og det er ikke hjelm som i cykelhjelm (det har jeg jo) eller som i ridehjelm (det har jeg ikke brug for, desværre), men en vaskeægte hår-hjelm! Engang i mellem får frisøren altså lidt for frie tøjler, men sådan er det, når man ikke helt kan beslutte sig der i frisørstolen. Så nu er der så to "hjelme" herhjemme; Jordbærhjelm-Sigurd og hårhjelm-mor. Men sådan ser jeg ud med hjelm på;


Helt utilfreds er jeg vidst ikke, ser jo at jeg smiler til fotografen (mig selv.....). I baggrunden flyver en baby-jordbærhjelm.



11 kommentarer:

  1. Sikke et lækkert sæt - jeg har endnu ikke helt fået sat mig ind i det der lommepåsyning - det skræmmer mig lidt;0)
    Og fedt hår. Jeg har også gennem MEGET langt tid overvejet at bllive klippet page - måske jeg bare skulle hoppe ud i det... Det ser i hvert fald super godt ud til dig;0)
    Kh Eline

    SvarSlet
  2. Blev faktisk også ret glad for sættet - nogle gange kan det være lidt svært at sende darlings afsted videre. Men Sigurd skulle jo alligevel ikke bruge det.... (men man ved jo aldrig om der skulle komme en baby-pige ind i vores liv). I øvrigt er det slet ikke så svært - i sær ikke med dem her, de syes bare uden på buksen og laver lomme på den måde. Dog drillede det mig en del fordi velouren, jersyen og ribben giver sig, så jeg var nødt til at stikke sømmen med for at det sad nogenlunde ordentlig ved lommen. Men det blev buksen heldigvis ikke dårligere af :-)

    Og tak for hår-roserne, synes bestemt du skal springe ud i det! Har haft page siden jeg fødte, men nu er den noget kortere, og jeg kom også lige pandehår til. Men jeg er glad for min page og tror aldrig at jeg får langt hår igen ;-)

    SvarSlet
  3. Den frisurer klæder dig rigtig godt!

    Hm - jeg er endnu ikke nået til at kaste mig ud i at sy bodyer. Jeg har en idé om at det er meget svært og eftersom jeg er nybegynder, tænker jeg at det nok er bedst at vente lidt, men din er helt sikkert fin:-)

    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Jeg er selv relativ ny indenfor syning, og synes ikke at det er så svært, så hop du bare ud i det når du synes. Du må meget gerne spørge til råds, hvis du har brug for hjælp :-)

      Kh Pernille

      Slet
  4. Hvor er det bare et skønt sæt. Må jeg spørge hvilket mønster du har brugt? Kh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Bodyen og bukse grundmønstret er fra minikrea, lommerne har jeg selv tegnet og ribben har jeg målt ud i den størrelse som jeg nu lige syntes måtte passe til den størrelse. Men bodyen har jeg ikke lavet noget om på :-)

      Kh Pernille

      Slet
  5. Super sødt sæt du har kreeret der ;-) Ligger især mærke til dine fine ribkanter på bukserne, er SÅ misundelig over ikke at kunne få til at "makkeret"..... Har du nogen fif du vil dele med mig??
    Kh Luise, der også selv er ret ny i sy-verdenen og endnu ikke har turdet kaste sig ud i sin egen blog......

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Luise. Er det ribben i linningen eller ved lommerne, du tænker på? Hvad angår at oprette egen blog, så er det bare at hoppe ud i det! Jeg har været super glad for det, og faktisk så er bloggen med til at få gjort nogle af alle mine projekter færdige. Jeg har syet i et års tid nu, og elsker det :)

      Kh Pernille

      Slet
    2. Hej Pernille. Det er ribben i linningen der bare ikke vil som jeg vil..... Måske ender jeg også med at få en blog; men pt synes jeg ikke jeg har overskud til at holde den "vedlige"....

      Kh Luise

      Slet
  6. Jeg lægger mest mærke til tapetet bagved ;-) Hvor er det fedt! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, det er vi også ret glade for herhjemme :-)

      Slet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...