Opskrift på rabarbersaft:
1 kg rabarber
2 L vand
400 g sukker
1 flækket vanillestang
Fremgangsmåde:
Rabarber renses og skæres i tern. De kommes i en gryde med vandet, sukkeret og den flækkede vanillestang. Koges op. Lad det herefter simre i 2,5 time så al saft og kraft kommer ud af rabarberne.
Nu skal saften sies fra, og hvis du har en saftkoger er det jo såre simpelt. Det har jeg ikke, så jeg kom et viskestykke i et dørslag og lod væsken løbe igennem ned i en skål. Pres lidt med en ske for at få det sidste væde ud.
TADAAA! Nu har du 2 L super lækker saft! Måske synes du at den er lidt for stærk, men så er det jo nemt at fortynde med lidt vand. Hvis du vil lave is af noget af saften er det en god idé at bruge saften inden du evt. fortynder den, da det bliver mindre kraftfuldt af at blive frosset.
Velbekomme :-)