I et blåt oppusteligt fødekar

kom vores lille datter til verden hjemme i vores stue d. 14/2 kl 01.48 - 11 dage før tid <3 Hun er så fin, og vi har det godt. Til alle interesserede (og måske egentlig mest til mig selv) kommer her en fødselsberetning:

Under denne graviditet har jeg drømt om en hjemmefødsel, og planlægningen var godt i gang. Min søster skulle med som fødselshjælper, og hvis muligt ville jeg gerne føde i vand hvor Steen skulle tage imod lillesøster. Vi blev tilknyttet Skejbys nye hjemmefødselsordning, og var meget trygge ved dette.

Onsdag d. 13/2-13

Kl 07.30-08: Jeg har lidt svært ved at holde på vandet, og siger til Steen at det muligvis er sivende fostervand. Så jeg tager bind på, men synes ikke at der kommer mere, og afviser lidt tanken, da jeg kun er 38+2. Sidst fødte jeg 41+2.

Kl. 13: Steen stresser over vandslangen, som vi ikke kan få tilkoblet vandhanen så fødekarret engang kan fyldes med vand. Han har været i Bauhaus to gange og er godt træt af at han får forkerte ting med hjem hver gang. Der er pænt dårlig stemning i hjemmet.

Kl. 14.15: Vi tager – med stadig dårlig stemning – til planlagt jordemoderkonsultation, hvor jeg fortæller, at jeg er i tvivl om hvorvidt vandet er gået eller ej. Hun undersøger mig indvendigt og er meget i tvivl, da der ikke sådan lige kommer vand med ud. Jeg har 2 cm livmoderhals og er helt lukket. Jordemoder ringer til den hjemmefødselsjordemoder, som er på vagt, og hun vil møde os på fødegangen, hvor jeg skal undersøges.

Kl. 15.30: Jordemoderen ankommer til fødegangen og undersøger mig indvendigt. Jeg har nu 1,5 cm livmoderhals og hun kan lige netop mærke babys hoved. Hun konstaterer at vandet ER gået. Jeg bliver lidt chokeret for troede der var længe til fødsel. Når man har haft vandafgang skal man starte i iv-antibiotiskbehandling indenfor 18 timer pga. risiko for infektion hos barnet. Det vil sige at jeg har til kl 01.30-02, hvis det skal være derhjemme. Stress. Sidst brugte jeg omkring 3 døgn samlet på latensfase og fødsel, og jeg har endnu ikke set skyggen af en ve eller plukkeve. Jeg græder lidt over min hjemmefødsel som hænger i en tynd tråd. Og over at jeg bliver snydt for et par uger som gravid. Jordemoderen er SÅ skøn og forstår fuldt ud hvordan jeg/vi har det. Efter at have tudet lidt bliver vi enige om at give den gas med oxytocin derhjemme, og ikke stresse over tidspresset. Måske manden stresser lidt over det der vandslange-værk til fødekarret ;-)

Kl. 16: Får første igangsættelsespille. Skal tage den næste kl. 20, hvis ingen veer. Aftaler at jeg ringer kl 19 til jordemoder.

Kl. 16.30: Ringer til min søster og informerer hende om planen. Min mor får også et opkald, og jeg hører hende om hun vil give mig akupressur for at få gang i fødslen. Det vil hun naturligvis gerne.

Kl. 17: Min søster ankommer. Hjælper mig med at pakke taske til sygehuset og finde autostol frem.

Kl.17.30: Min mor ankommer, og bedstemor tager Sigurd med sig hjem (hun hentede ham fra vuggestuen).

Kl. 18: Kravler i seng hvor jeg får akupressur i 2 timer. Lytter til musik og er helt afslappet. Det begynder at mure regelmæssigt. Min søster og Steen får ordnet stuen med afdækning og oppustning af fødekar. Min søster er ren Storm P., så hun fikser en snild løsning så vi kan få vand i karret ved hjælp af en pumpe.

Kl. 19: Ringer til jordemoder som aftalt, men hun skal ikke komme nu, kan ligge ned og tage veerne/plukkeveerne. Aftalt at jordemoder kommer kl 21.

Kl. 20: Tager anden igangsættelsespille.

Kl. 20.40: Flytter ned i stuen. Her er dejligt med lys og afslapningsmusik. Jeg bruger bolden til veerne, og hænger over bolden i pauserne.

Kl. 21: Jordemoder ankommer. Hjertelyd tjekkes, den er fin. Jeg har ½ cm livmoderhals tilbage og er to fingre åben. Jeg synes det er alt alt for lidt og er vist lidt skuffet. Ikke fordi jeg har haft voldsomt ondt, men fordi jeg ligesom skal nå at føde et barn inden 5 timer!

Kl. 21.25: Jeg får lavement. Altså, jeg bliver aldrig en af dem, der kan holde på det skidt i 10 min. Efter 1 min må jeg overgive mig. 

KL. 22: Veerne bliver hårdere og jeg må tage dem på knæene. Er træt så falder ind i mellem i søvn mellem veerne.

Kl. 23.10: Undersøges igen. Er på vej i aktiv fødsel – 3 cm åben.

Kl. 23.25: Karret fyldes. Vi (eller alle andre end mig egentlig - jeg registrerer det blot) griner lidt over at Steen ville fylde karret kl. 18, sæt nu det gik stærkt. Godt min søster var der til at berolige ham med at SÅ stærkt ville det nok alligevel ikke gå. 

Torsdag d. 14/2-13

Kl. 00: Jeg kommer i karret – og nupper en lille is, det er ren badeferie!

Kl. 00.29: Jeg er nu 5 cm åben. Har brug for smertelindring, så jeg får steriltvandspapler i lænden. De lægges under en ve, og det er så ikke helt vildt behageligt. Får i hvert fald råbt en del "av for fanden" under anlæggelsen. Men jeg tror at det er dejligt bagefter. Vi har nu en time inden vi skal tage stilling til om fødslen skal flyttes til sygehuset. Jeg kan godt se, at der er lang vej igen, men magter bare slet ikke at skulle op af karret, have tøj på og ind i en bil med veer! 

Kl. 00.45: Højlydte kraftige veer. Jeg synes ikke at de er så lange, men til gengæld kommer de tæt. Jeg får på et tidspunkt sagt at jeg stikker af. Højst sandsynligt fra min krop. Jordemoderen siger at det er helt fint - hun ved jo så at veerne er effektive. Jeg vælger dog blot at gå på toilet. 

Kl. 01.25: Undersøges igen inden dead-line. Jeg er nu 8, knap 9 cm åben. Og jeg får lov til at blive hjemme!! 

Kl. 01.35: Jeg begynder at få pressetrang men tør ikke presse med, da jeg ikke tror jeg er åben nok. Jordemoder siger at jeg bare skal presse med. Hun får mig til at følge med med hånden, så jeg kan mærke at hver eneste lille nyk skubber hende længere ud. Det er ret fantastisk! Jeg bliver guidet i forhold til hvor meget jeg skal presse, da jeg synes at kraften er ret voldsom.

Kl. 01.48: Efter 6 presseveer fødes hovedet, og min mand tager imod hende i det efterfølgende pres hvor vores skønne lille datter fødes. Hun får slugt lidt vand fra fødekarret, så skal lige gnubbes lidt. Men er ellers super fin. Steen tuder helt vildt, og jeg ligger bare som en strandet hval og nyder at hun er ude. 

Jeg får født moderkagen (hader det og gider bare ikke mere!) og jordemoderen tjekker mig for bristninger. Har heldigvis kun fået to udvendige hudafskrabninger som ikke kræver nogen sting. Jordemoderen skal lige tjekke min livmoder et par gange, at den trækker sig godt sammen. Synes faktisk det er værre at blive presset sådan i maven end at have veer. Jeg forsøger også et par gange at skubbe jordemoderens hænder væk. Men hun er altså stærkere end mig...

Jeg havde slet ikke regnet med at vi ville nå det hjemme, men jeg er så glad for at det alligevel lykkedes, og at jeg/vi fik min/vores hjemmefødsel. Der var sådan en god stemning, det var hyggeligt, der blev grinet, og der blevet skreget lidt, men ikke mindst så var det trygt. Jeg kunne ikke have fået sådan en fødsel på sygehuset selvom jeg havde slæbt samme hjælpere med. 

Min mor var med under fødslen selvom dette egentlig ikke var planlagt. Men det føltes helt rigtigt, og jeg havde de bedste hjælpere i min søster, mand, mor og jordemoder, som støttede mig under de trælse veer. De var uden tvivl med til at gøre fødslen til en helt igennem fantastisk oplevelse! 

Vores fine lille datter vejede 3100 g og målte 48 cm, så noget andet end storebrors 3900 g og 55 cm. Sigurd synes at baby er spændende, og vil gerne nusse hende, men så bliver han hurtigt sur på hende, og så får hun et par dask. I skrivende stund er far og søn på bustur og mor og datter ligger hud mod hud i sengen og nyder det. Mælken er løbet til, og hun sutter så fint. 

I øvrigt skal vores datter hedde Dagmar <3 

Til sidst lidt stemningsbilleder

Det sidste mavebillede, taget 38+1. Maven hænger lavt, og jeg var faktisk overbevist om at jeg ikke ville gå tiden ud. Endte med at tage 14 kg på - de sidste 11 uger uden vægtøgning. Så det var heldigvis ikke så slemt som frygtet. Maven blev ikke så stor som med Sigurd, så den har allerede været sød at trække sig et godt stykke ind. Nu skal vi bare lige vænne os til hinanden og til livet som en familie på fire. Det skal nok blive godt. Og hårdt.