Det er lidt som om, at Sigurd savner sin mor rigtig meget for tiden. Selvom jeg jo nærmest er hjemme på døgnbasis. Men jeg kan naturligvis ikke så meget for tiden, og med en dreng, der gerne vil lege med klodser, Brio-togbane og tumles med, så bliver far altså ofte den valgte i legen, da jeg ikke magter så meget kravlen rundt. Han søger mig konstant herhjemme, og det er jo altså ikke fordi, han ikke er glad for at lege med sin far. Han er en glad dreng, som trives hjemme og i vuggestuen, men han er begyndt at spørge meget efter mig oppe i vuggestuen også. I sidste uge lavede en af pædagogerne en "mor-sang", som Sigurd blev rigtig glad for, så når den var slut råbte han "mer' mor, mer' mor". Jeg forsøger virkelig at give ham så meget af mig som jeg overhovedet har overskud til. Omvendt ved jeg jo også godt, at jeg kommer til at bruge meget tid med lillesøster, når hun kommer til verden.
Og det er jo lidt det
eller meget faktisk, der fylder mine tanker i øjeblikket - jeg går snart til af ren bekymring for hvordan det vil komme til at gå..... Jeg ved jo godt at det ikke nytter noget at tage sorgerne på forskud. Jeg ved også godt, at det nok skal gå - der er jo andre i verdenshistorien, der har fået børn relativt tæt på hinanden. Jeg ved også godt at en søskende er den største gave, man kan give sit barn. Jeg bliver bare så enormt påvirket af at min søn snart skal være storebror. Han skal ikke blot have en lillesøster, nej han skal være
storebror - han får en helt ny titel! Er han overhovedet klar til det? Jeg tror det ikke. Men jeg ved, at vi vil gøre det så godt som vi overhovedet magter og evner. Åhh Gud, hvor jeg dog elsker den lille mand!
Ofte ender vores middagslure sådan her - Sigurd klistret helt op af mor, og mor der også overgiver sig til søvnen. Far fangede det lige i weekenden, ved ikke hvorfor jeg fik skåret panden af... Og den der dobbelthage, ikk??!!?....
- Pernille
Kender alt for godt til den nagende følelse af at man ikke slår til :(
SvarSletJeg har 3 der nærmest slåsser om mig fra 16.15-19.45. Ja det er det tidsrum hvor vi er sammen som familie og man forstår jo godt at de mangler deres mor. Anna og Victor skal lave lektier og hjælpes hermed, samtidig skal der mad på bordet og Emil vil nusses med + alt det de alle 3 gerne vil fortælle som er sket i løbet af dagen....
Tit har jeg bare lyst til at ligge mig i fosterstilling og sove sove sove....
Men har alle børnefamilier det ikke sådan...??
Den tanke trøster jeg mig ihvertfald med...
kh Libbie
Jeg tror du har helt ret Libbie, situationen er ikke meget anderledes for andre familier. Men åh ha, hvor kunne man godt bruge flere timer i døgnet (eller færre timer på job ;-))
SletHan skal sgu nok klare det og heldigt at han er sådan en der giver (højlydt) lyd fra sig når han ikke er glad;) Hun får nok et par dask eller to hende den lille og så vil han nok blive sur på dig og søge Steen mere (win for far), men nu taler jeg jo af erfaring - jo, jeg ved pisse meget for jeg har jo været mor til 2 i hele 5,5 mdr. og jeg græd jo nærmest ikke (eller noget) hele den første mdr. fordi jeg savnede Villads :)
SvarSletFIk aldrig skrevet hvad det var jeg ville hen med med det der "nu taler jeg jo af erfaring", men det jeg ville sige var bare at det bliver skide pisse hårdt, men lige pludselig så er det ikke helt så hårdt mere og så er det faktisk rigtig dejligt med både en lillesøster og en storebror i familien:)
SletSå glæder jeg mig bare til baby er 5,5 måned og vi har det godt som en lidt større familie ;-) Og dejligt med erfaringsoraklet DIG <3
SletÅh gud hvor jeg kender det.. Vi har jo Nanna på snart 4, Freja på 11/2 og Johan på 3 mdr. Og nogle dage synes jeg også at jeg bliver krævet enormt meget hele tiden næsten så jeg føler jeg ikke kan få luft! Og nogle dage ønsker jeg en familieudmeldelses blanket!
SvarSletDet er hårdt...og den dårlige samvittighed ved plage dig. Der vil blive fældet nogle tårer når søvnunderskuddet ramler, eller når man føler det hele ramler. Sådan er det i hvertfald her!
Men ikke om jeg ville bytte for noget! Jeg elsker mine børn, og jeg har det rigtig godt med at jeg har valgt at have Freja hjemme sammen med lillebror. Og det er intet mindre end fantstisk at Nanna bare kan have fridage fra børnehaven når hun trænger!
Jeg forstår dine tanker, det gør jeg virkelig... Og øv hvor bruger man bare mange ressourcer på det! Jeg er sikker på det nok skal gå. I har jo valgt at dette er det rette tidspunkt at få et nyt familiemedlem, og heldigvis (hvis man lan sige det) er Sigurd stadig så lille, at han hurtigt vil "affinde" sig med situationen!
Kram og god karma
Camilla
Tak for dit svar Camilla, det varmer meget. Og respekt for at du er hjemme med TO børn, uhh ha, det kunne jeg helt sikkert ikke holde til ;-) De "kloge" siger jo også at der ikke går lang tid før barnet har glemt at de engang havde far og mor alene. Og det trøster mig lidt.
SletSkön blogg du har:) Har du bloglovin att följa med??
SvarSletOm du gillar inredning så kan du kolla in min blogg:)
ha en fin dag
LOVE Maria från inredningsvis.se
Her er der 2 år og tre måneder mellem mine to drenge. Jeg frygtede også hvordan Harald (den store) ville tage lillebrors ankomst. Men det er heldigvis gået over al forventning, og nu hvor Eivind er syv måneder, så er jeg bare så glad for, at de er tæt på hinanden, for jeg kan se at de nyder hinanden så meget :) Der har ikke været de store reaktioner fra den stores side på at lillebror kom- det har nok til dels noget at gøre med at han alligevel ikke husker frygteligt meget fra tiden før - at være 2 år er jo bare en svær alder i det hele taget, så mange kampe/handlinger osv. havde været der alligevel. Jeg vælger at tro at vi har givet Harald og Eivind den største gave - nemlig hinanden, og lur mig om ikke også din krudtugle falder pladask for lillesøster. Og jo, det er hårdt som mor at måtte dele tiden mellem to man elsker lige højt, men på magisk vis lader det sig gøre, og husk - dit hjerte skal ikke deles i to; det bliver dobbelt så stort :)
SvarSletHar så meget været, hvor du er nu.
SvarSletJeg har Eskild på 5, Bjørl på 2 og Jarl på 6 md. Da Eskild skulle være storebror første gang, havde jeg konstant dårlig samvittighed, men ved at give ham korte dage i institutionen, lade ham være med til at pusle om lillesøster, give ham reglmæssigt fri, sende ham på weekend hos sine bedsteforældre osv, så gik det over alt forventning (kort efter Bjørks fødsel bad han om, at vi fik 5 børn - og han plager stadig).
Da jeg blev gravid igen kom den dårlig samvittighed tilbage, især da Bjørk kun var 19 md da jeg fødte. Men det går fantastisk. Igen har vi gjort baby til et fælles projekt, og de store accepterer fuldt ud, at når Jarl er vågen, så er jeg primært hans, men så snart han sover, så er der tid til dem.
Vi har også stor glæde af at sende dem på weekenden (helst kun den ene af gangen). På den måde får den der er afsted en super oplevelse hos bedsteforældrene, og den der er der hjemme får mor og far i overflod. Og bonus er, at mor og far bobler af overskud når weekendbarnet kommer hjem.
Mit råd er, at være der for Sigurd så meget du kan, og bare nyde den tid i har sammen. Og så skru ned for forventningerne til dig selv som mor. Vi holder undtagelsestilstand det første år, og det er godt at huske på.
God fornøjelse og held og lykke