Om at prøvespise "bryllupsmad"

I aftes fik vi Jordbærhjelmen passet hos sin bedstemor, så vi kunne starte jagten på det helt rigtige bryllupsfest-sted for os. Første etape var Varna Palæet, som ligger lige i skoven, ned til vandet ved Marselisborg i Århus. I "baghaven" er dyrehaven, som vi ofte besøger. Selvom jeg er opvokset i kvarteret og har tilbragt megen tid omkring stedet, så har jeg aldrig været inde på selve etablissementet. Jeg har altid været af den opfattelse, at det var et "fisefornemt" sted, og at det slet ikke var noget for mig. Næ, så var skovrestauranten Thors Mølle meget mere mig. Men ak, de holder ikke længere bryllupper, så det var jo ikke længere en mulighed. Derfor tog vi kontakt til Varna og i går mødte vi så op til at snakke menu, priser, lokaler osv. osv. Og naturligvis smage deres mad (og vin for mandens vedkommende).

Vi fik ret hurtigt en helt rolig fornemmelse i vores maver. Det var jo slet ikke så fisefornemt, som jeg havde gået om forestillet mig i alle de år. Det var faktisk helt hyggeligt og varmt. Vi fik serveret en meget udsøgt menu og jeg forsøgte at tage nogle billeder med min mobil af alle herlighederne.

Billede 1: Sådan en lille starter-dims, jeg ikke kan huske hvad hedder. Det var hummer med rygeost, croutoner, lidt grønt og andet lækkert (uhh jeg husker dårligt!)

Billede 2: Forret: Ristet pigvar som åben ravioli med variation af græskar.

Billede 3: Hovedret: Gråand med salmissauce, efterårets svampe, jordskokker og løg.

Billede 4: Desert: Clara Friis pærer med mørk chokolade, vanilleskum, knas og pistacie.

Til sidst fik vi en dejlig kop kaffe og hjemmelavet chokolade. Vi nød virkelig at være afsted og kunne uden tvivl se os selv holde bryllupsfest på stedet. Og så er der som bekendt ikke langt fra tanke til handling, så inden vi var ude af døren igen havde vi booket d. 7/6-14 i lokale Bøgestuen. Det bliver dyrt, ingen tvivl om det, men det bliver et bryllup jo, når man ikke vil skulle stå for alt for meget selv. Nej, hvor jeg altså glæder mig! Så meget at jeg ikke har kunnet sove i nat, og gav op kl 06, på trods af muligheden for at sove længe. Det var nok lige blanding glæde og så bekymring over hvor vi dog skal finde alle de penge fra. Men min kæreste (som faktisk er den snusfornuftige af os) er slet ikke i tvivl om at vi nok skal klare det. Måske har han glemt at der er en lillesøster på vej? Men pyt, jeg stoler på ham - og glæder mig til at få ham som min mand <3  Riste