I et blåt oppusteligt fødekar

kom vores lille datter til verden hjemme i vores stue d. 14/2 kl 01.48 - 11 dage før tid <3 Hun er så fin, og vi har det godt. Til alle interesserede (og måske egentlig mest til mig selv) kommer her en fødselsberetning:

Under denne graviditet har jeg drømt om en hjemmefødsel, og planlægningen var godt i gang. Min søster skulle med som fødselshjælper, og hvis muligt ville jeg gerne føde i vand hvor Steen skulle tage imod lillesøster. Vi blev tilknyttet Skejbys nye hjemmefødselsordning, og var meget trygge ved dette.

Onsdag d. 13/2-13

Kl 07.30-08: Jeg har lidt svært ved at holde på vandet, og siger til Steen at det muligvis er sivende fostervand. Så jeg tager bind på, men synes ikke at der kommer mere, og afviser lidt tanken, da jeg kun er 38+2. Sidst fødte jeg 41+2.

Kl. 13: Steen stresser over vandslangen, som vi ikke kan få tilkoblet vandhanen så fødekarret engang kan fyldes med vand. Han har været i Bauhaus to gange og er godt træt af at han får forkerte ting med hjem hver gang. Der er pænt dårlig stemning i hjemmet.

Kl. 14.15: Vi tager – med stadig dårlig stemning – til planlagt jordemoderkonsultation, hvor jeg fortæller, at jeg er i tvivl om hvorvidt vandet er gået eller ej. Hun undersøger mig indvendigt og er meget i tvivl, da der ikke sådan lige kommer vand med ud. Jeg har 2 cm livmoderhals og er helt lukket. Jordemoder ringer til den hjemmefødselsjordemoder, som er på vagt, og hun vil møde os på fødegangen, hvor jeg skal undersøges.

Kl. 15.30: Jordemoderen ankommer til fødegangen og undersøger mig indvendigt. Jeg har nu 1,5 cm livmoderhals og hun kan lige netop mærke babys hoved. Hun konstaterer at vandet ER gået. Jeg bliver lidt chokeret for troede der var længe til fødsel. Når man har haft vandafgang skal man starte i iv-antibiotiskbehandling indenfor 18 timer pga. risiko for infektion hos barnet. Det vil sige at jeg har til kl 01.30-02, hvis det skal være derhjemme. Stress. Sidst brugte jeg omkring 3 døgn samlet på latensfase og fødsel, og jeg har endnu ikke set skyggen af en ve eller plukkeve. Jeg græder lidt over min hjemmefødsel som hænger i en tynd tråd. Og over at jeg bliver snydt for et par uger som gravid. Jordemoderen er SÅ skøn og forstår fuldt ud hvordan jeg/vi har det. Efter at have tudet lidt bliver vi enige om at give den gas med oxytocin derhjemme, og ikke stresse over tidspresset. Måske manden stresser lidt over det der vandslange-værk til fødekarret ;-)

Kl. 16: Får første igangsættelsespille. Skal tage den næste kl. 20, hvis ingen veer. Aftaler at jeg ringer kl 19 til jordemoder.

Kl. 16.30: Ringer til min søster og informerer hende om planen. Min mor får også et opkald, og jeg hører hende om hun vil give mig akupressur for at få gang i fødslen. Det vil hun naturligvis gerne.

Kl. 17: Min søster ankommer. Hjælper mig med at pakke taske til sygehuset og finde autostol frem.

Kl.17.30: Min mor ankommer, og bedstemor tager Sigurd med sig hjem (hun hentede ham fra vuggestuen).

Kl. 18: Kravler i seng hvor jeg får akupressur i 2 timer. Lytter til musik og er helt afslappet. Det begynder at mure regelmæssigt. Min søster og Steen får ordnet stuen med afdækning og oppustning af fødekar. Min søster er ren Storm P., så hun fikser en snild løsning så vi kan få vand i karret ved hjælp af en pumpe.

Kl. 19: Ringer til jordemoder som aftalt, men hun skal ikke komme nu, kan ligge ned og tage veerne/plukkeveerne. Aftalt at jordemoder kommer kl 21.

Kl. 20: Tager anden igangsættelsespille.

Kl. 20.40: Flytter ned i stuen. Her er dejligt med lys og afslapningsmusik. Jeg bruger bolden til veerne, og hænger over bolden i pauserne.

Kl. 21: Jordemoder ankommer. Hjertelyd tjekkes, den er fin. Jeg har ½ cm livmoderhals tilbage og er to fingre åben. Jeg synes det er alt alt for lidt og er vist lidt skuffet. Ikke fordi jeg har haft voldsomt ondt, men fordi jeg ligesom skal nå at føde et barn inden 5 timer!

Kl. 21.25: Jeg får lavement. Altså, jeg bliver aldrig en af dem, der kan holde på det skidt i 10 min. Efter 1 min må jeg overgive mig. 

KL. 22: Veerne bliver hårdere og jeg må tage dem på knæene. Er træt så falder ind i mellem i søvn mellem veerne.

Kl. 23.10: Undersøges igen. Er på vej i aktiv fødsel – 3 cm åben.

Kl. 23.25: Karret fyldes. Vi (eller alle andre end mig egentlig - jeg registrerer det blot) griner lidt over at Steen ville fylde karret kl. 18, sæt nu det gik stærkt. Godt min søster var der til at berolige ham med at SÅ stærkt ville det nok alligevel ikke gå. 

Torsdag d. 14/2-13

Kl. 00: Jeg kommer i karret – og nupper en lille is, det er ren badeferie!

Kl. 00.29: Jeg er nu 5 cm åben. Har brug for smertelindring, så jeg får steriltvandspapler i lænden. De lægges under en ve, og det er så ikke helt vildt behageligt. Får i hvert fald råbt en del "av for fanden" under anlæggelsen. Men jeg tror at det er dejligt bagefter. Vi har nu en time inden vi skal tage stilling til om fødslen skal flyttes til sygehuset. Jeg kan godt se, at der er lang vej igen, men magter bare slet ikke at skulle op af karret, have tøj på og ind i en bil med veer! 

Kl. 00.45: Højlydte kraftige veer. Jeg synes ikke at de er så lange, men til gengæld kommer de tæt. Jeg får på et tidspunkt sagt at jeg stikker af. Højst sandsynligt fra min krop. Jordemoderen siger at det er helt fint - hun ved jo så at veerne er effektive. Jeg vælger dog blot at gå på toilet. 

Kl. 01.25: Undersøges igen inden dead-line. Jeg er nu 8, knap 9 cm åben. Og jeg får lov til at blive hjemme!! 

Kl. 01.35: Jeg begynder at få pressetrang men tør ikke presse med, da jeg ikke tror jeg er åben nok. Jordemoder siger at jeg bare skal presse med. Hun får mig til at følge med med hånden, så jeg kan mærke at hver eneste lille nyk skubber hende længere ud. Det er ret fantastisk! Jeg bliver guidet i forhold til hvor meget jeg skal presse, da jeg synes at kraften er ret voldsom.

Kl. 01.48: Efter 6 presseveer fødes hovedet, og min mand tager imod hende i det efterfølgende pres hvor vores skønne lille datter fødes. Hun får slugt lidt vand fra fødekarret, så skal lige gnubbes lidt. Men er ellers super fin. Steen tuder helt vildt, og jeg ligger bare som en strandet hval og nyder at hun er ude. 

Jeg får født moderkagen (hader det og gider bare ikke mere!) og jordemoderen tjekker mig for bristninger. Har heldigvis kun fået to udvendige hudafskrabninger som ikke kræver nogen sting. Jordemoderen skal lige tjekke min livmoder et par gange, at den trækker sig godt sammen. Synes faktisk det er værre at blive presset sådan i maven end at have veer. Jeg forsøger også et par gange at skubbe jordemoderens hænder væk. Men hun er altså stærkere end mig...

Jeg havde slet ikke regnet med at vi ville nå det hjemme, men jeg er så glad for at det alligevel lykkedes, og at jeg/vi fik min/vores hjemmefødsel. Der var sådan en god stemning, det var hyggeligt, der blev grinet, og der blevet skreget lidt, men ikke mindst så var det trygt. Jeg kunne ikke have fået sådan en fødsel på sygehuset selvom jeg havde slæbt samme hjælpere med. 

Min mor var med under fødslen selvom dette egentlig ikke var planlagt. Men det føltes helt rigtigt, og jeg havde de bedste hjælpere i min søster, mand, mor og jordemoder, som støttede mig under de trælse veer. De var uden tvivl med til at gøre fødslen til en helt igennem fantastisk oplevelse! 

Vores fine lille datter vejede 3100 g og målte 48 cm, så noget andet end storebrors 3900 g og 55 cm. Sigurd synes at baby er spændende, og vil gerne nusse hende, men så bliver han hurtigt sur på hende, og så får hun et par dask. I skrivende stund er far og søn på bustur og mor og datter ligger hud mod hud i sengen og nyder det. Mælken er løbet til, og hun sutter så fint. 

I øvrigt skal vores datter hedde Dagmar <3 

Til sidst lidt stemningsbilleder

Det sidste mavebillede, taget 38+1. Maven hænger lavt, og jeg var faktisk overbevist om at jeg ikke ville gå tiden ud. Endte med at tage 14 kg på - de sidste 11 uger uden vægtøgning. Så det var heldigvis ikke så slemt som frygtet. Maven blev ikke så stor som med Sigurd, så den har allerede været sød at trække sig et godt stykke ind. Nu skal vi bare lige vænne os til hinanden og til livet som en familie på fire. Det skal nok blive godt. Og hårdt.

Bekymrende tanker....

Det er lidt som om, at Sigurd savner sin mor rigtig meget for tiden. Selvom jeg jo nærmest er hjemme på døgnbasis. Men jeg kan naturligvis ikke så meget for tiden, og med en dreng, der gerne vil lege med klodser, Brio-togbane og tumles med, så bliver far altså ofte den valgte i legen, da jeg ikke magter så meget kravlen rundt. Han søger mig konstant herhjemme, og det er jo altså ikke fordi, han ikke er glad for at lege med sin far. Han er en glad dreng, som trives hjemme og i vuggestuen, men han er begyndt at spørge meget efter mig oppe i vuggestuen også. I sidste uge lavede en af pædagogerne en "mor-sang", som Sigurd blev rigtig glad for, så når den var slut råbte han "mer' mor, mer' mor". Jeg forsøger virkelig at give ham så meget af mig som jeg overhovedet har overskud til. Omvendt ved jeg jo også godt, at jeg kommer til at bruge meget tid med lillesøster, når hun kommer til verden.

Og det er jo lidt det eller meget faktisk, der fylder mine tanker i øjeblikket - jeg går snart til af ren bekymring for hvordan det vil komme til at gå..... Jeg ved jo godt at det ikke nytter noget at tage sorgerne på forskud. Jeg ved også godt, at det nok skal gå - der er jo andre i verdenshistorien, der har fået børn relativt tæt på hinanden. Jeg ved også godt at en søskende er den største gave, man kan give sit barn. Jeg bliver bare så enormt påvirket af at min søn snart skal være storebror. Han skal ikke blot have en lillesøster, nej han skal være storebror - han får en helt ny titel! Er han overhovedet klar til det?  Jeg tror det ikke. Men jeg ved, at vi vil gøre det så godt som vi overhovedet magter og evner. Åhh Gud, hvor jeg dog elsker den lille mand!

Ofte ender vores middagslure sådan her - Sigurd klistret helt op af mor, og mor der også overgiver sig til søvnen. Far fangede det lige i weekenden, ved ikke hvorfor jeg fik skåret panden af... Og den der dobbelthage, ikk??!!?....

- Pernille

En jul i sygdommens tegn

Ja, selvom overskriften ikke er så positiv, så har vi nu haft en rigtig dejlig jul i den lille familie. Vi var bare lidt uheldige med al sygdommen. Heldigvis var alle mand friske juleaften og til de to julefrokoster, som var planlagt rundt i familien i juledagene. Men vi har lige været nede at skrabe lidt alle mand. Selv røg jeg ind i influenza og 40 i feber. Jeg var virkelig ikke meget værd. Blev bekymret over en stille baby i maven som jeg stort set ikke mærkede i et døgn - men jeg var for slatten til at tage nogen som helst steder for at blive tjekket. Dagen efter beordrede fødegangen mig dog til vagtlægen for at blive podet og for at opstarte i Tamiflu. Skal lige hilse at sige, at det ikke er sjovt at få stukket en hård vatpind 7 cm ned i næsesvælget! Sad og holdte på mit hoved og sagde "nej, nu må du stoppe, ikke mere nu" som et andet lille barn mens stårerne uhæmmet stod ud af øjnene på mig. Men jeg overlevede, gjorde jeg! Og jeg fik min Tamiflu som jeg dog ikke har taget fordi bivirkningerne ved det ufødte barn er ukendt. Men jeg er heldigvis i bedring. Billeder har jeg ikke fået taget mange af her i julen, men lige lidt vil jeg dele med jer.

Juleaften holdte vi hos min far og hans kone, som bor 3 km fra os. I haven var der stadig lidt sne, så der blev lige trillet en lille snemand til stor begejstring for både børn og voksne. 

En af julegaverne fra min far var et album med billeder, som han har taget. Det er alle billeder af oplevelser, som vi har haft sammen. Vi fik et lignende album sidste år, og jeg må indrømme at det er en af gaverne, der står virkelig højt på min favorit-liste - de er guld værd! Her er et lille udpluk, beklager kvaliteten, men jeg har taget billeder af billederne. 

I sommers i Tivoli - Sigurd var VILD med de store maskotter (eller bamser eller hvad man nu kalder dem....)

To yndlingsbilleder af min lækre nevø Noah og jeg (jep, man må gerne være selvfed her ovenpå julen)

Fra julen 2011 med min smukke niece Prinsesse-Frederikke og to nissedrenge. Frederikke glæder sig i øvrigt virkelig meget til HUN skal have en lille kusine. Og jeg glæder mig virkelig meget til at give hende en lille kusine! 

Jeg kan se på det hele, at jeg sørme også har nået at være en lille bitte smule krea i julen, en jersey kløver trøje til Sigurd er det blevet til. Denne gang uden raglanærmer, og det klæder den egentlig meget godt og så er det hundrede gange hurtigere at sy. 

Min skønne dejlige store dreng, som snart skal være storebror! Og apropos det, så er min barsel officielt startet i dag, hvilket betyder at der er små 8 uger til min termin! Spændende at se, om jeg når at lave alle de ting jeg har planer om inden hun kommer... Til sidst et lille kig til babyhulen. 

Jeg håber at I alle har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år. Jeg nyder alle kommentarerne fra jer, og jeg glædes ved at følge jer andre - om end jeg ikke altid er så god til at kommentere. Jeg håber at vi fortsat ses i 2013.

- Pernille

Frokost

Dagen i går startede i rigtig møg-dårligt humør fordi jeg lige syntes jeg skulle snige mig op på badevægten. WHAT!!!??! +11 kg og jeg er kun 26 uger henne. Shit, jeg bliver en flodhest!! (Det blev jeg vist også sidste gang, men jeg syntes selv at jeg var ret smuk og lækker, wonder why....) Nå, men første tanke var at udelukke alt det der sukker, som jeg er ret glad ved, og begyndte så småt at ligge en plan for at få sneget lidt mere motion ind i dagligdagen. Men ti minutter senere tænkte jeg "Eiii jeg tabte jo også det hele sidst - og lidt mere til. Jeg gider ikke undvære mit sukker og smør"! Så efter drengen var afleveret i vuggestuen gik jeg i gang med at lave gulerodsbrud og kanelsnurrer a la Claus Meyer.

I dag blev et af brudene brugt til frokost (ja ja burde vælge noget med fibre). Smurt med pesto og fyldt med babyspinat, tomat, laks, mozzarella og avokado. Nam!

Bliver i skrivende stund skyllet ned med en kop kaffe (med sødmælk i, shhh) og en kanelsnurre. Tja, man ligger jo som man har redt, men jeg har tydeligvis en meget slatten rygrad for tiden!

Halvt færdig baby

I går rundede jeg de magiske 20+0. Eller rettelse; denne gang er de ikke helt så magiske som sidst, måske bare mere sådan en øjenåbner: Guuuud baby har simpelthen tænkt sig at komme om lige så lang tid som jeg på nuværende tidspunkt har været gravid!?!! Men det var bare som om, det var i går, jeg testede positivt??? Det var (som de fleste af jer flergangsmødre nok kan nikke genkendende til) bare noget andet at være gravid første gang. En lille smule mere fortryllende og magisk, fordi det hele er nyt, og fordi man har tiden til fordybelse i graviditeten. Jeg vidste jo også om jeg var 15+2 eller 15+3, men nu må jeg lige tænke mig lidt om hvis nogen vil have den præcise dag. Jeg snakker heller ikke så meget om graviditeten som sidst, jeg vil egentlig hellere snakke om min søn. Nogen gange glemmer jeg næsten at jeg er gravid. Men bliver super lykkelig når jeg kommer i tanke om at der ligger en skøn baby derinde, som vi får at se engang i det nye år. Her er lige et par billeder af babyhulen - venligst taget i H&Ms prøverum (og nej, jeg købte ikke noget....). Farvel talje, goddag ladeport og 6 kg! Og ikke mindst hjertelig goddag til fyldig barm, HURRAAA (selvom jeg jo ved af bittererfaring af det er en stakket frist....)

Bær over med modella, som fandt det lidt svært at tage billede af sig selv.

Sigurd skal have en....

..... Ja hvad synes I at det ligner?

Vi kunne ikke holde ventetiden ud længere, så i går var vi til kønsscanning. Og sikke en dejlig oplevelse! Baby blev gennemscannet og alt så bare helt perfekt ud. Utroligt at man allerede kan se så meget. Det var en sand lille hyggetrold, der puttede sig med navlestrengen, og selvom vægten kun siger 96 g, så ligner det altså en rigtig (omend noget tynd) baby. 

Og her er hun så <3

Jeg tudede det meste af turen hjem på cykel over at der ligger en rigtig lille baby derinde i maven. Og så har den tilmed et køn! 

Kløverbukser

Jeg har endelig fået syet lidt tøj til Sigurd, og det var tiltrængt - det var da lige før, jeg ikke kunne huske, hvordan man indstillede symaskinen..... Sigurd har længe trængt til nye bukser til vuggestuen, så dette måtte jeg hellere få gjort noget ved. Bukserne er syet i kløver-jersey fra Malika-rosa, og mønstret er rettet til så mange gange, at det vel snart kan tilskrives at være mit eget. Udgangspunktet stammer fra Minikrea. Jeg kan i øvrigt ikke finde mit stik til at overføre billeder fra kamera til computer, så I må nøjes med et enkelt billede fra mobilen (beklager kvaliteten).

Jordbærhjelmen har prøvet bukserne på her sidst på eftermiddagen, og de passer helt perfekt! Jeg var lidt i tvivl om ribben ved fødderne var dum, synes tit de bliver for løse, men umiddelbart er det helt fint.

For en uges tid siden købte jeg i øvrigt et par kjoler fra denne webshop, som har det skønneste og mest behagelige ventetøj. Jeg fandt kjolerne på udsalg, og den ene er allerede kommet i brug. Billedet her er taget i dag, hvor jeg er 12+0 - synes det er ret utroligt, at man allerede kan se, at jeg er gravid (eller jeg kan i hvert fald sagtens ;-)

Forklaringen på min manglende kreativitet...

.... ligger i min mave og tager al min energi <3 For et par måneder siden stod jeg med en skøn skøn positiv graviditetstest, det var ikke planlagt, men en sand ønske-hovsa! Sigurd brugte vi 1 1/2 år på at lave og vi måtte igennem 8 insemineringsforsøg med dertilhørende hormonbehandlinger, og en afbrudt seksfoldsgraviditet før det endelig så ud til, at vi var så heldige at blive forældre. Vi havde talt om at gå i gang med en nr. 2 her efter sommerferien, for vi vidste jo ikke hvor lang tid, der ville gå denne gang. Men så kom den lille trold os lige i forkøbet. Tror manden synes det var ærgerligt at vi ikke nåede at "øve" på projektet, men hånden på hjertet, så er jeg glad for at undgå de månedlige skuffelser denne gang.

Jeg har haft det godt, lidt træt og sådan, men ellers ikke de store gener. Jeg kan dog blive rigtig skidt af at kigge på mit stof og forsøge at tænke kreative tanker - det er som om at min koncentration hvad det angår er helt i bund. Lad os håbe at det vender efter de 12-13 uger - ellers bliver det en laaaaang graviditet! Og nu er der snart ikke mere OL (egentlig fint nok, for det bliver da lidt kedeligt - læs: Lorte herrehåndbold!)

Jeg er i dag 11+4 og har termin 25/2-13. Vi har været til nakkefoldsscanning i dag med en rigtig fin gennemscanning og en lav risiko for Downs. Babyen var så sød og fin og dansede rundt derinde. Jeg synes den ligner en dreng. Men det baserer jeg så udelukket på dens hoved, som jo er enormt :-) Sigurd har verdens største hoved (jeg fatter ikke helt hvordan det kom ud), så det kan da kun være en lillebror :-D