lørdag den 16. marts 2013

Bare fordi han er så dygtig...

Ja, jeg har jo vist min lille vandhund frem tidligere i dette indlæg, men nu er der blevet taget nye undervandsbilleder, og jeg synes bare at den lille mand er så dygtig. Og eftersom jeg ikke får lavet så mange indlæg for tiden, så var det lige en nem måde at sige, at jeg stadig er her, på.



Drengene har i dag været i Hornslet for at hente brugt kravlegård. Vi synes det kunne være fint med lidt afskærmning af baby, og så har vi det enormt fodkoldt herhjemme, så det er fint at få svesken lidt op fra gulvet. Størrelsen er 100 cm x100 cm, og det tænkte jeg var meget passende. Men. For det første kunne det ikke være i bilen, så manden måtte køre hjem med nogle lappeløsninger, som han ikke var helt tilfreds med. Men hjem kom de i god behold! For det andet fylder 100x100 ret meget i et lille hjem på 92 kvm.... Den kan lige presses ind, der hvor vi havde tænkt den skulle stå, men den fylder god i landskabet. Nå, men hun skal vel heller ikke bruge kravlegård for evigt.

Nu skal jeg have købt en madras hos Skumhuset så den ikke er så hård og giver fladt baghoved. Og måske skulle jeg forsøge at lave et vattæppe til at komme ovenpå madrassen. Oppe i min hoved skal det nok blive en hyggelig oase for tøsen, men nu må vi se hvor meget jeg når.

5 kommentarer:

  1. Så koselig med babysvømming - det gjorde vi også med første baby. Nummer to var så mye syk, så da passet det ikke.
    Likte kjempegodt oppskriften din under - den vil jeg lage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre :o) Vi vil også rigtig gerne svømme med Dagmar, men jeg ved jo også godt at tiden er lidt mere knap denne gang... Men hold op hvor er den store glad for sin ugentlige svømmetur! Og det vil vi jo også gerne give til den lille. Nu må vi se, om det kan gå op.

      Slet
  2. De er supergode, sådan nogle undervandsbilleder.... Cool at de begge har øjnene åbne:-)

    SvarSlet
  3. Vildt gode billeder...

    Vi er så glade for vores kravlegård (selv om den mest bruges som blokade for områder datteren ikke skal ind i nu - Men nu er hun også 1½)
    Da hun var mindre var det så dejligt at hun kunne ligge i den, i stedet for på gulvet - Der er så også hjul på vores, så vi kunne tage den med rundt til der hvor vi nu lige var henne af i huset... Dejligt!

    SvarSlet
  4. Han er bare så skøn! Er vild med det røde hår!!! Dejlige vandhundsbilleder :-)

    SvarSlet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...