mandag den 19. november 2012

Mit yndlings fotografi

Ingen tvivl om, at Sigurd er mit kæreste eje, men han indgår altså ikke på mit yndlings fotografi... Billedet er af min storesøster, min mor og jeg taget ved stranden for hundrede år siden. Det er mig, der sidder forrest og ligner en lækker dreng ;-) Billedet har i hele min barndom prydet i min mors stue, men for 8-10 år siden blev det vraget til fordel for et eller andet, som min moster gav min mor. Jeg blev faktisk ret ked af det, så min mor forærede mig billedet (mange tak kære mor). Dengang var billedet i en billig ramme, så jeg tog omkring et galleri og fik det indrammet. Siden har det haft en central placering i mit (og senere også kærestens) hjem. Jeg knuselsker det billede! Jeg ved ikke hvorfor, egentlig. Måske fordi min barndom ikke var den mest ønskværdige til tider, og derfor er det dejligt med minder, som vækker de gode stunder, som min barndom trods alt også var fyldt af. Min storesøster var meget flov over det som barn fordi vi alle tre er splitternøgne, og når hun holdte klassefester, blev det pillet af væggen og gemt langt væk. Det har vi grinet af mange gange siden. Jeg synes nu at det er meget tækkeligt, trods alt. Har du mon et yndlingsbillede?






7 kommentarer:

  1. Skønt billede... Og meget tækkeligt, man ser jo ikke noget hos din mor, og det er da naturligt for børn i den alder at være nøgne ( og dengang var man jo ikke så hysteriske omkring nøgentingen som i dag!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Camilla. Og du har helt ret, i dag er man noget mere hysterisk omkring nøgenhed - trist men sandt!

      Slet
  2. Sikke et skønt billede!
    Jeg får helt tårer i øjnene. Jeg kan godt forstå du bærer det med dig som et yndlingsminde.
    Har jeg et yndlingsbillede? Det ved jeg faktisk ikke.
    Jeg tror måske, det vil være at finde blandt vores bryllupsbilleder, eller af børnene som helt nye..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, Maj! Jeg glæder mig også til at få nogle bryllupsbillederne engang i 2014 ;-) Og ja, børne/babybilleder er virkelig uerstattelige <3

      Slet
  3. Fantastisk skønt billede! Det må ha' været en skøn dag ved vandet // helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også at det var - husker det ikke så godt, men kan alligevel mærke, at det var en dejlig dag ;-)

      Slet
  4. Cool picture to have on your wall :)

    SvarSlet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...