fredag den 6. april 2012

Arghh!!


Hvor blev min første body-suit bare helt vildt grim. Altså der er ikke noget galt med mønster eller maskiner, men derimod min tålmodighed og så den rib, jeg havde anskaffet mig. Mon noget rib giver sig mere end andet? For det var da helt håbløst så løst det kom til at sidde. Og jeg gad virkelig ikke trævle op og sy nyt på - den er trods alt bare lavet som natdragt til jordbærhjelmen. 





 Egentlig er han jo faktisk ret sød i den, min store trætte dreng :-)



Den kæmpe numse skyldes hverken for meget kage eller for stillesiddende lege, hemmeligheden bag er stofbleer, som vi begyndte med da jordbærhjelmen var 4 måneder. Han døjede sådan med svamp i lysken, og ville egentlig også gerne bruge stofbleer af hensyn til miljøet, så jeg satte mig ind i den spændende og farverige stofble-verden. Faktisk var stofbleerne årsagen til at jeg for et år siden lærte at sy og fik anskaffet mig en symaskine. Mon andre i blog-land bruger stofbleer til deres børn? Min tanke er på et tidspunkt at lave lidt information på bloggen omkring stofbleer, ved at mange synes det er en jungle og måske opgiver stofferne på forhånd. Men det er slet ikke så svært, og jeg ELSKER at putte farvestrålende bløde bleer på min søns numse hver dag :-)

5 kommentarer:

  1. Hej:-)

    Der er forskel på rib:-). Det bredriflede giver sig en smule mere. Men et godt råd er at strække en smule i ribben når du syr den på, så kommer den til at ligge lidt pænere. Syntes nu den ser pæn ud af første forsøg:-)

    SvarSlet
  2. Tak skal du have :-) Jeg skal lige have lært alle de forskellige materialer at kende. Næste gang vil jeg forsøge at trække lidt mere i ribben :-)

    Kh Pernille

    SvarSlet
  3. Det er et helt vildt sødt stof med de flodheste - hvor har du købt det henne? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også ret vild med det - næste gang skal ribben bare sidde pænere :-) Jeg har købt det lige her: http://www.malika-rosa.dk/shop/oeko-jersey-stof-4302p.html

      Kh Pernille

      Slet
    2. Mange tak for linket :)
      Er ordsproget ikke - øvelse gør mester ;)
      Synes du er sluppet godt fra det, når man tænker på det er din første - så er det godt lavet :)

      Kh Sabrina

      Slet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...