tirsdag den 12. marts 2013

Nøddegranola

Jeg spiser ofte Skyr om morgenen med forskellig frugt og nødder blandet i. I går lavede jeg så denne nøddegranola, som er fri for tilsat sukker, og hjælper med at holde styr på blodsukkeret. Her serveret i glas og med purerede blåbær.




Det er meget simpelt at lave. Her er opskriften:

5 dl blandede hakkede nødder. Min favorit er mandler, pecannødder og valnødder
1 dl æblemos (uden tilsat sukker). Jeg bruger den fra Urtekram, når jeg ikke lige når at lave mos selv (og det sker så aldrig!)
1 dl græskarkerner
1 spsk kanel
1 dl hørfrø
1 dl kokosflager (jeg har brugt kokosmel, da jeg ikke havde flere flager, men det er klart smukkere og mere knasende med flager)
2 spsk olie. Jeg plejer at bruge olivenolie

Alle ingredienser blandes sammen og fordeles på en bageplade på et stykke bagepapir. Bages ca. 25 min. ved 175 grader. Rør rundt flere gange for at få granolaen godt sprød. 

4 kommentarer:

  1. Uhh det lyder lækkert - skal helt sikkert prøves når jeg er færdig med den her kur-ting;) og tak for i dag hyyyggeligt:)

    SvarSlet
  2. This looks just perfect for me!!!

    SvarSlet
  3. Uh Pernille, det skal jeg da fluks ha lavet en portion af imorgen.

    Elsker skyr:-)

    SvarSlet

Tak for kommentaren - det er nu så hyggeligt :-)